P700 på film
Den bærer stadig 123-nummeret, som Sony Ericssons testmodeller altid hedder. Det korrekte navn bliver efter alt at dømme P700. Hvor den lægger sig i hierarkiet er ikke helt sikkert, men den er reelt set efterfølgeren til M600.
P700 har WLAN, 3,2megapixel kamera, og samme type tastatur som netop M600. Den numeriske del af tastaturet har rødt lys, og de omkringliggende har hvidt.
Modellen er en smule tykkere om maven, men er til gengæld let og forholdsvis kompakt. Front og bagstykker er i børstet stål.
Der bliver altid stillet spørgsmål ved styresystemer og deres hastighed, når der kommer nye smartphones.
Videoen med P700, viser en rimelig hurtig telefon. Den ser under alle omstændigheder betydelig hurtigere ud end de nuværende smartphones med UIQ.