På besøg hos Google: “Apple er et nedløbsrør” (Del 2/3)
Det nye Android 2.2 blev vist frem i maj og nu her til efteråret skulle næste version komme, Android 2.3, der også kaldes Gingerbread. Men der kommer også nye produkter med Android. En kommende surftablet i stil med Apple iPad er noget, som Google er i gang med at udvikle. Men Google-repræsentanterne vil ikke gå med til at se iPad som et forbillede.
"Hvad vi skal gøre for at kunne match Apple iPad? Mener du, at vi skal sløve Android-systemet så meget ned", spurgte Googles Chris DiBona ved en spørgerunde på årets Google I/O, da den kommende surftablet med Android bliver taget op.
Læs første del af Mobils besøg hos Google her
Men spørgsmålet er alligevel: Hvorfor satser netop Google på et nyt mobilsystem som Android? Google – en gigant i søgemotorer? Hvorfor er man nu i centrum af udviklingen af mobiltelefoner og mobilopkoblede surftablets? Ikke nok med det, ifølge Andy Rubin handler det om mere end det:
"Vi vil se Android i mikrobølgeovne, biler, TV-apparater…" begynder Andy Rubin at remse op, og netop det, at Android allerede er dukket op i en mikroovn, lader særligt til at more Andy Rubin og Vic Gundotra.
Faktum er dog: Det er mobiler, der er Googles vigtigste mål med Android-systemet. Den lille elektroniske sag i lommen bliver vores vigtigste vindue mod internettet. Det vindue vil Google være med til at have indflydelse på. Frem for alt vil man sørge for, at Apple og Microsoft ikke laver ”lukkede verdener” for webudviklingen. Et tydeligt eksempel på en sådan lukket verden er selvfølgelig Apples ”App Store”, som Google-cheferne joker meget med.
”Gud ved, om man kan få denne app i Apples App Store”, siger Vic Gundotra og griner, da han demonstrerer, hvor hurtigt det nye Android-system fungerer.
”Apple er et nedløbsrør”
Under vores besøg i Googles hovedkvarter Googleplex, spørger vi en af Googles største chefideologer, svenskeren Nicklas Lundblad, om hvad, der er det specielle ved Google og Android:
"Der er nogle forskellige måde at angribe teknisk udvikling på. Enten kan man skabe en enkelt stor silo og bygge alt sammen til et stort økosystem. Som Apple. Vi kan kalde det for nedløbsrørsmodellen, hvor alt bare flyder fra en enkelt leverandør: Apple. Hvor de selv bestemmer og kontrollerer produkterne. Den model vil sikkert have en vis succes med sin enkelhed. Se bare på iPhone og iPad. Samtidig er der dem, der sætter pris på en mere åben løsning, og det er Googles hovedstrategi med Android. Vi tror, at alle skal kunne bidrage med deres innovationskraft. Så øger vores muligheder fra Googles side sig også. Vi ser det som et spil, hvor alle vinder til slut", lyder det lovende fra Lundblad.
Mediemulighederne er det, man arbejdet mest intensivt med at udvikle. Det handler om alt fra understøttelser af forskellige videoformater til musik. Og her mærker man igen konkurrencen med Apple.
Vic Gundotra sammenligner med iPhones løsning, hvor man køber musik på computeren, og derefter skal tilslutte mobilen med kabel for at overføre musikken:
"Se her på computeren, et enkelt klik, og hvad sker der et sekund senere i telefonen" spørger Vic Gundotra retorisk og viser sin Google Nexus frem, der straks modtager sangen, der sendes via mobilt internet automatisk fra serveren – lige efter at han har klikket på sangen i computerens webbrowser.
Google plejer at blive kaldt et selskab, der arbejder med ”cloud computing”, hvilket i mobiltilfældet indebærer, at al information, der ligger i ”skyen” på internettet skal være let tilgængeligt på telefonen. Uanset om det handler om dokumenter, kontakter, kort eller musik, skal det være tilgængeligt, hvor vi end er. Musik er åbenbart næste skridt for Google i denne strategi.
Du kan læse 3. og sidste del i morgen her på mobil.nu
Mere til sagen
Siden redaktionen kørte denne artikel er der kommet nyt i sagen. Redaktionen kørte videre med bolden. 21/9/2010 gik vi videre med et indlæg omkring Supertest: 5 mini-mobiler dyster om at være størst – Den videre fortælling finde om emnet finder du her. Seneste nyt om tematikken finder du her.