PadFone 2: Her er Asus’ nye monster
Præcis som angivet i nogle af de læk, der har været omkring opfølgeren til Asus PadFone, så erPadFone 2 større og bedre. Den mest iøjnefaldende nyhed er skærmen, der på PadFone 2 er 4,7 tommer iSuper IPS+-panel og en opløsning på 720p (1080 x 720 pixels). Kort efter offentliggørelsen i Taipei, Taiwan er indtrykket, at den kommer fra fabrikken i to farveudgaver – sort og hvid
Enhedens hjerte er Qualcomms firekernede processor Snapdragon S4 Pro, som har en clockfrekvens på 1,5GHz. PadFone 2 har 2 GB arbejdshukommelse og den kraftfuld grafikdel i form af Adreno 320. PadFone 2 findes udgaver, en model med 32 GB hukommelse og derudover kommer der også en storebror med 64 GB hukommelse.
Også når det handler om enhedens kamera, er der blevet plads til hardware-opgradering, og kameraet på bagsiden kan nu fotografere med op opløsning på op til 13 megapixel. Når det kommer til levende billeder, så kan PadFone 2 klare optagelser i 1080p med 30 billeder i sekundet. Derudover kan det indstilles til at filme med 720p og 60 billeder i sekundet. På forsiden sidder et kamera på 1,2 megapixel til videosamtale.
I forhold til netværksforbindelser er den globale udgave af Asus PadFone 2 udstyret med understøttelse af LTE (4G) på frekvensbåndene 800/1, 800/2, 600MHz. Enheden understøtter også NFC (Near Field Communication), Bluetooth 4,0, MHL, og GPS / GLONASS. Måske kommer der også en europæisk udgave med andre frekvensmuligheder ombord.
Selve docken – The PadFone Station – har en skærm på 10,1 tommer med en opløsning på 1280 x 800 pixels. PadFone 2-telefonen drives af et kraftigt batteri med en kapacitet på 2140 mAh. Den første PadFone havde et batteri på 1520mAh batteri. Sætter man PadFone 2 i dock-statioen får man ekstra 5000 mAh til rådighed.
Den første PadFone måtte stå på mål for en del kritik af PadFone station, og her i efterfølgeren har Asus derfor valgt at tilføre en masse nye ændringer. Den væsentligste forskel er, at man nu ikke længere behøver at sætte sin PadFone ned i en særlig låge på bagsiden af sin tablet-pc til at forbinde enhederne med hinanden. Den nye PadFone 2 kan skydes direkte ind i bagsiden af PadFone Station, og det skulle gøre det noget lettere at komme i gang. Docken vejer 514 gram for sig selv, og sætter man sin PadFone 2 i, så lander den samlede vægt på 629 gram.
Den første PadFone blev lanceret med en tastaturdock, men med PadFone 2 har Asus ikke lignende tilbehør klar ved lanceringen. Ifølge Asus, kan det komme på tale ved en senere lejlighed.
Asus PadFone 2 bliver frigivet i Taiwan i næste uge, og i Europa ser det ud til, at vi kan få PadFone 2 inden årets udgang.
Prisen for 32 GB-modellen er på cirka 5.900 danske kroner, mens den større udgave bliver knap 1.000 kroner dyrere.
Fra start vil enheden køre på Android 4.0.4, men Asus lover, at PadFone 2 vil blive opdateret til Android 4.1 meget snart. Historisk set har Asus været hurtige med opdateringer til deres udgaver af operativsystemet.