Palm klar med nye lommecomputere

Palm bekræfter nu officielt, at de er på vej med to nye produkter. M130 og M515 - begge med farveskærme.

Palm klar med nye lommecomputere

Den første model – M130 – er en fortsættelse af M125, der kom sidste år. M130 er næsten på alle punkter den samme maskine som M125, dog er skærmen blevet opgraderet til en farvemodel. Endda STN, som giver et meget klarere billede en M505-modellen. En anden nyhed er, at maskinen nu endelig er udstyret med et opladeligt batteri – Li-Ion. Maskinens interne hukommelse er dog ikke af ROM-typen, derfor er der ikke noget der tyder på, at det vil blive muligt at opgradere modellen. M130 er også en begyndermodel, hvilket derfor godt kan forsvare, at Palm ikke har valgt at lægge hukommelsen i ROM. M130 kommer sandsynligvis til at koste omkring 2600 kroner.

M515 er efterfølgeren til m505. Ligesom på M130, er M515 også udstyret med en noget bedre skærm end forgængeren. Skærmen kan vise 65.000 samtidige farver. Opløsningen på farveskærmen er ligesom på M130 på 160×160 pixels, hvilket er Palms standard. M515 har 16MB RAM og 4 MB ROM, hvilket giver mulighed for at opgradere hukommelsen og styresystemet.

Fakta Palm m130

16-bits farveskærm 65.000 farver, 160×160 pixels

33 MHz Dragonball-processor fra Motorola

8 MB RAM

SD/MMC-udvidelse

Opladeligt batteri

Cirka pris: 2600 kroner.

Fakta Palm m515

16-bits farveskærm 65.000 farver, 160×160 pixels

33 MHz Dragonball-processor fra Motorola

16 MB RAM

4 MB ROM

SD/MMC-udvidelse

Opladeligt batteri

Cirka pris: 3700 kr