Palm Pre 2 næsten klar
Det var websitet techcrunch.com, der i første omgang bragte rygter om, at Palm skulle være "langt fremme" i udviklingen af en Palm Pre 2. Rent fysisk skulle den være væsentligt mindre end version 1. Faktisk skulle Palm ifølge rygterne være så langt fremme i udviklingsprocessen, at telefonen hævdes at komme på markedet allerede i slutningen af 2009.
Nu ser det imidlertid ud til, at det ikke længere blot er rygter. Næsten så snart historien startede, begyndte der nemlig at dukke billeder af den nye Palm-model op på nettet, først i noget tvivlsom kvalitet, men senere også væsentligt skarpere og mere detaljerede fotos.
Senest har engadget.com så kunnet offentliggøre en fuldstændig liste over mobilens tekniske specifikationer. Den har en 2,63 tommer stor touch-skærm med 320 x 400 pixel, indbygget A-GPS og 4 GB intern hukommelse. Derudover har den et et 2-megapixelkamera samt understøttelse af blandt andet MP3, WAW, MPEG4 og flere forskellige videoformater.
Engadget kalder den for en opfølger til Palm Treo, men techcrunch.com sammenligner kalder den for Mini-Pre, altså en opfølger til Pre, som skulle være på trapperne.
Derudover skulle mobilen have de fysiske mål 10,6 x 55 x111 millimeter og veje 100 gram.