Palm Pre bliver lavet af kinesisk firma
Tilbage i starten af året præsenterede Palm deres nye flagskib Pre, der samtidig bringer Palms nye styresystem webOS med sig. Siden Palm lavede den imponerende præsentation af modellen, har der været meget interesse og mange spørgsmål. Og nu ser i det mindste et af disse ud til at være blevet besvaret.
Hidtil har man nemlig ikke vidst, hvem der stod bag produktionen af Palm Pre. Ifølge sitet DigiTimes skulle det dog være den kinesiske producent Chi Mei Communication Systems, der har fået æren af at samle den nye smartphone. Samtidig oplyser sitet, at produktionen måske begynder allerede i denne måned.
Det er i øvrigt meget normalt, at store firmaer får produceret deres modeller i Kina. Motorola har blandt andet også gjort brug af Chi Mei Communication Systems, mens Apple benytter Foxconn til at producere deres iPhones.
Kilde: Engadget Mobile