Panasonic debuterer med 3G-telefoni
VS9 er en relativ lille 3G-klaptelefon med målene 96,5 x 49 x 26 millimeter. Det ydre kamera har en opløsning på 1.3 megapixel og autofokus-funktion. Det indre kamera, der som bekendt skal bruges til videosamtaler, afbilder med en opløsning på 0.1 megapixel.
Den største af VS9's skærme, er en TFT-skærm, der med 65.000 farver har en opløsning på 220 x 176 pixel. Den ydre skærm er af STN-typen og kan vise 4000 farver.
VS9 har en MP3-afspiller integreret. Samt en afspiller for videoklip. Vi har endnu ikke mulighed for at fortælle noget om, hvorvidt telefonen kan indspille videosekvenser, men vil formentligt bringe yderligere oplysninger senere på ugen.