Panasonic GD93: Direktørtelefon uden infrarød port
Panasonic forsøger at markedsføre GD93 som »din sjette sans« – noget man dog ikke skal tage helt bogstaveligt. Men det er en meget spændende telefon. Tidligere i år, har Panasonic sendt to telefoner, nemlig GD52 og GD92 på markedet – begge uden WAP. Og herfra vil vi godt give Panasonics første WAP-telefon prædikatet godkendt. For ligesom med Nokia 7110 er Panasonic GD93 udstyret med noget af et display.
Når man holder telefonen i hånden, virker den som om den er født til at wappe med. Displayet er nærmest enormt og navigationsknappen fungerer fremragende, når man hopper rundt på WAP-siderne. En ekstra flot funktion er, at man hopper en side tilbage ved at klikke til venstre. Og foruden at kunne hoppe en side tilbage, kan man også hoppe tilbage til den første side. Ganske gennemført synes vi. For selv om det virker som noget ganske selvfølgeligt, så er der flere af de andre producenter, der kunne lære noget af det.
Svagheden i Panasonics første WAP-læser er, at typesnittet er en smule kantet og knudret, og det gør det en smule besværligt at læse tekster i displayet. Når det gælder størrelsen på GD93, er den faktisk både tungere og større end den noget billigere GD92. Og det virker ved første øjekast en smule mærkeligt, når man samtidig må af med betydeligt flere penge for GD93. Men ved nærmere eftersyn viser det sig, at det ikke mange gram, der skiller dem ad – 3 gram for at være helt præcise. Heller ikke størrelsen er voldsom – 1,9 millimeter i højden og 4,5 millimeter i bredden. Så med mindre man gransker den tekniske anvisning af telefonen, vil man efter alt at dømme ikke opdage det. Noget man i stedet bliver overrasket over, at størrelsen målt mod andre WAP-telefoner. Her er Panasonics både en centimeter kortere og hele 15 gram lettere end Ericsson R320s.
Men desværre er det ikke bare positivt. For hvor Ericsson R320s virker gedigen og robust, oplever vi Panasonic som plastikagtig. Det er givetvis en kombination af det plastiske ydre og den lette vægt. Men den eksklusivitet, som Panasonic gerne vil have, at telefonen skal udstråle er svær at få øje på. At GD93 så ganske givet er næsten lige så gedigen som Ericsson vil vi lade op til brugerne selv at afprøve. Men nu vi er ved sammenligningen, så er Panasonics menusystem væsentligt hurtigere end for eksempel Ericsson R320s menusystem. Telefonen er en smule kantet og kunne ligge bedre i hånden. Og med den udvendige antenne, syner telefonen større end den er. Panasonic har tidligere forklaret at de stadig foretrækker udvendige antenner, frem for at skulle indbygge antennen – noget som tærer på batterikapaciteten. Om tingene hænger sådan sammen, må stå for Panasonics egen regning. Allerede med GD 92, satsede Panasonic på at indbygge en e-mailfunktion i mobiltelefonen.
Funktionen bygger på ganske almindelig POP3-mail, som er en ganske praktisk funktion, hvis man vil have mulighed for at checke sin e-mail, selv om man ikke er i nærheden af sin computer. Man indtaster sine oplysninger om Internetudbyder, brugernavn, password ind – noget der i øvrigt ikke volder problemer, for det tager højest et par minutter, selv hvis man ikke har prøvet det før.
Derefter kan man uden problemer benytte mail-delen. Når man for eksempel vil skrive en e-mail, kan man anvende den indbyggede T9-funktion der gør, at telefonen selv gætter på de ord man skriver. Det betyder at man kun skal trykke på hver tast en gang. Og det virker ganske fortrinligt. Har man først prøvet T9, kan man skrive SMS?er og e-mail på den halve tid. Når man så skal sende eller modtage e-mails på mobiltelefonen, klares det med ganske få tastetryk. Vælg "Send/Recieve" og et lille minuts tid efter, har man posten i mobiltelefonen. Vi sporede dog et par enkelte svagheder ved funktionen. En svaghed der hører til hos GD92, men som ikke er blevet rettet ved GD93. Modtager man en e-mail, der indeholder mere end 800 tegn, klippes resten af mailen af, og man har ikke mulighed for at læse resten.
En anden svaghed er, at telefone