Partierne og DR dumpede mobilt
Som Magasinet Mobil skrev, da de tre valg blev udskrevet forleden, så kneb det gevaldigt med at bruge mobil teknologi aktivt i valget.
Kun ganske få Folketingspartier tilbød overhovedet deres vælgere at få information eller bede om informationer mobilt. Og hos de partier, der trods alt havde lukket teknikken ind i varmen, blev det kun til små tilbud som nyhedsbreve på SMS og et par forkølede, socialistiske mobillogoer og ringetoner.
Teleanalytikeren John Strand fra Strand Consult forudså ellers, at partierne i slutspurten af valgkampen nok skulle oppe sig. Men selv om mange partier taler begejstret for den teknologiske revolution, så var det nærmest ingen, der havde lyst eller vilje til selv at blive en del af revolutionen.
Hos Danmarks Radio forsøgte man sig derimod ret progressivt med en SMS-service, hvor mobilbrugere – gratis – kunne tilmelde sig. Og når valgresultatet fra en given kommune eller amt lå var klar, ville man få besked på telefonen, lovede DR.
Og man fik ganske rigtigt besked om at gå ind på DR's tekst-tv eller internetside for at se resultaterne. Og beskeden kom timer efter, at resultatet faktisk var offentliggjort. Kun navnene på de borgmester, der var valgt i en given kommune, kom ud på mobilen, uden at man havde brug for tekst-tv eller internet.
Det er simpelthen for sølle og en total misforståelse af, hvad mobil teknologi skal bruges til.
Når danske mobilbrugere tilmelder sig en valgservice, der lover information om valgresultater, så er det ikke godt nok, at man i stedet får et mobilt vækkeur med et link til et fjernsyn eller en computer, som man måske slet ikke er i nærheden af. Nej, valgresultaterne skal selvfølgelig ud i mobiltelefonen.
Magasinet Mobilt dømmer derfor nøl og håber, at både partierne og DR næste gang består den mobile test med et bedre resultat.
Seneste nyt om emnet
Siden redaktionen publicerede denne nyhedsartikel er der kommet nyt i sagen. Redaktionen kunne ikke lade sagen ligge. 30/11/1999 kørte vi en artikel omkring Ny mobil fra Nokia afsløret på Cannes – Det videre forløb i sagen finder du her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for sidste nyt i sagen..