Pas på SMS-fælden
Vi har advaret om det før. Vi har skrevet hele tillæg om det. Men problemet eksisterer fortsat: De dyre mobilpriser i udlandet.
Kort fortalt så er problemet, at mobilselskaberne praktisk taget flår os, når vi besøger deres lande. Omvendt flår danske mobilselskaber også turisterne, når de tænder deres mobiltelefon her i landet.
Men det største problem er nok, at priserne er så uoverskuelige. Senest har De Bergske Blade fortalt om SMS-priser på flere hundrede procent mere, end det som vi betaler i Danmark.
Magasinet Mobil bringer derfor advarslen igen: Check priserne INDEN du rejser ud. Og lad allerhelst mobiltelefonen blive hjemme.
Hvis telefonen skal med, så kan du styre forbruget ved, at mobiltelefonen kun er tændt på et fast tidspunkt hver dag. Det tidspunkt kender kun familie og vigtige venner. På den måde begrænser man opkald og dermed udgifterne.
Og husk så at slå viderestilling helt fra, INDEN du rejser hjemmefra. Ellers betaler du også for, at folk ringer dig op, selvom telefonen er slukket.
Endelig er der så de dyre SMS. Generelt er priserne MEGET forskellige på afsendelse af SMS. Og ofte meget højere end i Danmark. Derimod er det gratis alle steder at modtage en SMS, viser Magasinet Mobils gennemgang af priserne.
Herunder kan du se de priser for SMS sendt fra udlandet, som TDC Mobil opgiver. Læg mærke til, at prisen ofte afhænger af, hvilken operatør du vælger i det land, som du besøger. Det samme gælder priserne for at blive ringet op eller for at lave opkald.
Husk at priserne godt kan være anderledes, hvis du bruger et andet selskab. Check derfor selv prisen på dit mobilselskabs hjemmeside.
Belgien: 1,32-2,30 kroner pr. SMS
Cypern: 0,84 kroner pr. SMS
Estland: 1,92-1,99 kroner pr. SMS
Finland: 1,50-1,71 kroner pr. SMS
Frankrig: 1,56-1,92 kroner pr. SMS
Færøerne: 1,05-1,32 kroner pr. SMS
Grækenland: 1,28-1,82 kroner pr. SMS
Grønland: 0,83 kroner pr. SMS
Holland: 2,42-2,88 kroner pr. SMS
Irland:1,08-2,14 kroner pr. SMS
Island: 2,44 kroner pr. SMS
Italien: 1,24-1,59 kroner pr. SMS
Letland: 1,15-1,98 kroner pr. SMS
Litauen: 1,86-6,19 kroner pr. SMS
Luxembourg: 1,27-1,32 kroner pr. SMS
Malta: 1,88-2,51 kroner pr. SMS
Norge: 1,55-1,81 kroner pr. SMS
Polen: 0,69-2,00 kroner pr. SMS
Portugal: 2,46-2,67 kroner pr. SMS
Rusland: 0,28-1,50 kroner pr. SMS
Schweiz: 2,13-2,40 kroner pr. SMS
Spanien: 2,25-3,21 kroner pr. SMS
Storbritannien: 0,77-2,31 kroner pr. SMS
Sverige: 2,46-2,66 kroner pr. SMS
Tyrkiet: 1,5 kroner pr. SMS
Østrig: 2,21-2,67 kroner pr. SMS
Note: Priserne er indsamlet 7. juli 2003 – der tages forbehold for prisændringer, fejl i oplysninger på TDC Mobils hjemmeside og tastefejl.