PDA’er til amerikanske elever
I Texas, USA går man ofte til ekstremer og større er bedre. Derfor har en skole i Texas droppet lærebøgerne fuldstændig til fordel for e-learning med udleverede PDA’ere. Et skoledistrikt i Texas har brugt 1,84 millioner dollar på at udvikle og bygge såkaldte “smarte klasserum”. De er udstyret med det smarteste indenfor teknologi. Interaktive tavler, DVD-afspillere, kvalitetshøjttalere, videosystemer og trådløse tastaturer og mus fylder klasseværelset op, skriver Wired.com.
I USA stiger salget af PDA eksplosivt og op til 30 procent af de amerikanske skoledistrikter tilrettelægger undervisningen, så eleverne kan bruge PDA’er. Og det er ikke PDA’er af en ældre dato, men derimod ganske nye med kamera, MP3-afspillere og farveskærm.
Allerede i 2001 benyttede Yankton High School i South Dakota lommecomputere fra Palm, og de fandt ud af det forbedrede elevernes karakterer.