Penge i sex på mobiltelefonen

Penge i sex på mobiltelefonen

Indtægter i 100-million-kroners klassen!

Det er ifølge konsulentfirmaet Strand Consult udsigterne for det danske mobilmarked, hvis man sælger erotik og sex som indhold til fremtidens avancerede mobiltelefoner.

Strand Consult har lavet en analyse, der viser, at alene i år 2004 kan der hentes 150 millioner kroner hjem til operatørerne hvert år. Og næsten 70 millioner kroner til dem, der laver indholdet.

Men de danske mobilselskaber siger – indtil videre – nej til porno på mobiltelefonen. De blokerer simpelthen for den slags indhold. Om modstanden holder, når først pengene begynder at rulle ind i andre europæiske lande, vil kun tiden vise.