Så vanvittig mange penge har Apple, Microsoft og Google i pengetanken – og i skattely
Hvis man var i tvivl om, at Apple, Google og Microsoft havde penge på kistebunden, så må de siges at være manet i jorden, nu hvor Moody’s Investor Service har fremlagt nogle ganske svimlende tal.
Se også: Dansk skattevæsen gav Apple skattetips
De 5 største har 4000 milliarder kroner
De fem største tech-virksomheder, når det handler om kontanter, er Apple, Microsoft, Alphabet (moderselskabet for Google), Cisco Systems og Oracle.
De har samlet en pengebeholdning på 587 milliarder dollars, knap 4.000 milliarder kroner. Ud af disse svimlende beløb står Apple for knap 50 procent med 250 milliarder dollars (det forventes tallet at være på ved årets udgang).
Microsoft har 115 milliarder dollars i kontanter, Alphabet 85 milliarder dollars, Oracle 68 milliarder dollars og Cisco 67 milliarder dollars.
Se også: EU: Apple skal have skattesmæk på 97 milliarder kroner
Tech-virksomheders penge i skattely
De fleste af disse penge, 505 milliarder dollars ud af de estimerede 587 milliarder dollars – eller det der svarer til 86 procent – befinder sig i skattely.
Moody’s vurderer, at så længe der ikke kommer skattereformer, der tilgodeser selskaberne, vil selskaberne fortsætte med at sende pengene i skattely.
Se også: Nyheder om IT-selskaber