Pepsi P1 når formentlig ikke sit crowdfundig-mål

Pepsi P1 kom ekstremt godt fra start som crowdfunding-projekt, men har i den grad tabt pusten efter massiv prisstigning - nu er det usandsynligt, den overhovedet bliver lanceret.

Pepsi P1 når formentlig ikke sit crowdfundig-mål

Vi tabte kæben, da det kom frem, at sodavandsproducenten Pepsi havde i sinde at lave deres helt egen smartphone, dette til trods at det ikke er ualmindeligt for mobilproducenter at slå sig sammen med andre typer firmaer for at lave special edition-telefoner.

Det varede ikke længe, før Pepsi P1 blev præsenteret som en officiel kommende lancering med specifikationer og det hele, og Pepsi havde også kørt en hel kollektion i stilling med både mobilprodukter og accessories, der skulle være med til at booste deres varemærke. Telefonen ville dog kun blive lanceret eksklusivt i Kina.

Se også: Priser på de bedste mobiltelefoner med Android

Pepsi P1 kom godt fra start, men er langt fra mål

Der skulle en crowdfunding kampagne til for at skaffe penge til projektet. I dag er kampagnen nået op på 1.328.000 yuan og har mere end 12.000 supportere. Det kan synes ganske godt, og kampagnen kom også godt fra start, hvor der var samlet over 57.000 yuan og 2000 supportere allerede efter et par timer, men da målet er 3.000.000 yuan, og dermed på nuværende tidspunkt kun er lidt under halvvejs, virker det usandsynligt, at de når det på de to dage, der er tilbage af kampagnen.

En af årsagerne til, at det er stilnet så kraftigt af med støtten, kan være en skepsis fra kineserne overfor mærket. Dette efter at de første telefoner blev solgt for den billige pris 499 yuan (550 kroner), hvorimod de nu bliver solgt for 999 yuan (1100 kroner). Det er stadig en god pris, men hvorfor denne kraftige stigning?

Se også: Prisguide til mobilabonnementer

 

Bringer intet nyt for dagen

Det er det kinesiske selskab Koobee, der står bag Pepsi P1. Er der noget nyt at komme efter? Nej, det lader det ikke til, andet end et Pepsi-logo på bagsiden. Ofte betyder den slags samarbejder ellers unikke farver eller materialer, men ikke her. Der er tale om en mellemklassetelefon med et udmærket design.

Hvis du vil støtte kampagnen, er det bare at trykke på linket, og så kan den udmærkede telefon, hvis dyreste variant koster 1299 yuan (1450 kroner).

Se også: Nyheder om Android

Kilde