Philips Hue test: Styr lamperne med mobilen
At styre al teknik med mobiltelefonen er en gammel drøm, der, alt efter hvor meget du vil af med, har været muligt i et stykke tid. Alle alternativer for hjemmestyring avancerer hurtigt, og efterhånden er det både enkelt og ret billigt at komme i gang med hjemmestyring af især lamper.
Philips har flikket systemet Hue sammen for at give deres tolkning af hjemmestyringen. Med en lille dåse, der kobles til din router, skal du let kunne styre hjemmets lamper via din telefon, uanset om du befinder dig i rummet eller på den anden side af jorden.
Tanken er rigtig god, og i det store hele fungerer det rigtig godt, men der er en del åbenlyse ulemper ved systemet. Den første ulempe åbenbarer sig allerede, da vi begynder at gøre os bekendte med systemet. Det viser sig nemlig, at pærerne kun sælges med E27-fatning, kendt som den store fatning.
Da den ikke hører til en af de mest almindelige lampefatninger, og vi har fuld forståelse for, at Philips til at begynde med ikke laver pærer til hver eneste fatningstype, der findes, så virker det alligevel ret begrænset. En model til den noget mindre, og i hvert fald i undertegnedes hjem betydeligt mere almindelige, E14-fatning, havde gjort, at systemet ville virke mere fleksibelt.
Dyrt
Til sammenligning er der andre systemer, der gør det hele betydeligt billigere, for eksempel med Tellstick og nogle modtagere fra Proove, Nexa eller lignende. Den enorme fordel ved Philips’ system er derimod enkelheden, eftersom du kun skal sætte en pære i for at kunne sætte systemet sammen.
Styr med mobilen
Det er nemlig ikke sværere at komme i gang med det grundlæggende. Faktisk er det så simpelt, at Philips’ manual til det hele kan være direkte på den i øvrigt meget yndige æske. Du skruer pærerne i deres sokler, kobler modtagerdåsen til din router, downloader appen til din iPhone eller Android-mobil og trykker på modtagerdåsens synkroniseringsknap.
Forudsat, at din telefon er koblet til samme Wi-Fi-net, som dåsen, tager det derefter et par sekunder, inden appen og dåsen har fundet hinanden og hele opsætningen er færdig. En ekstra ting er at registrere en gratis konto hos Philips, der gør, at du kan styre lamperne, også når du ikke er hjemme, for let at kunne få det til at se ud som om, du er hjemme.
Efter installationen begynder det sjove med lyssætningen. Via appen er der nemlig masser af muligheder for at styre dine lamper. Almindelig on/off og dæmper er det enkleste alternativ sammen med muligheden for at skemalægge, hvornår lamperne skal være tændt.
Farverigt
Eftersom det er Philips, der står bag det hele, slutter det naturligvis ikke der. Selskabet har i flere år satset hårdt på forskellige typer belysning, de fleste med flerfarvede lysdioder som lyskilde. Det gør, at der er nærmest overdrevet mange alternativer, når det kommer til at indstille farver fra pærerne. Hvis den håndfuld forvalgte varianter ikke passer dig, kan du let indstille dine egne varianter, og vil du have det præcis efter noget specielt, kan du tilmed lægge billeder ind i appen og helt enkelt pege på specifikke steder på billeder for at låne farverne derfra. Det fungerer helt okay, så længe du holder dig til lidt mere grundlæggende farver.
Derimod sker der ikke så meget, da vi fotograferer en brunkage og forsøger at få lampen til at vise brunt lys. Så, ligesom da vi forsøger med andre svære scenarier, lukker farvevælgeren ned og viser et tåget hvidt lys i stedet.
For mange begrænsninger
Lidt trist bliver det, når de lidt mere grundlæggende funktioner virker alt for bøvlede at styre. At se, hvorvidt en lampe er tændt eller ej, kan man ikke, og hvis nogen er kommet til at slukke for lampen via hjemmets almindelige kontakt, har du ingen mulighed for at tænde den via appen. Samtidig sidder alle lamper grundlæggende i samme serie, hvilket betyder, at hvis du indstiller rødt lys i soveværelset, bliver alle lamper i systemet røde, uanset værelse, og der skal en del pillearbejde til for at styre dem separat.
Sammenlignet med andre løsninger er Hue meget dyrt og endnu mere begrænset.
Det handler ikke kun om forskellige typer pærer, men der mangler helt mulighed for at styre noget andet med systemet, som at aflæse temperatursensorer eller at styre almindelige stikkontakter. Dog har Philips som nævnt haft held med at gøre det mest basale så enkelt som muligt, og løsningen kan være et godt valg, hvis du kun er ude efter at styre belysningen og synes det er mere vigtigt, hvilke farver pærer du kan have, og at installationen er enkel, end at det er fleksibelt og billigt.
Fakta
Navn: Philips Hue
Type: Trådløst styrede pærer
Sokkel: E27
Mål pære: 110×62 mm
Pæretype: Led
Effekt: 8,5 Watt
Brændetid: 15 000 timer
Strømforbrug basestation: 3 W
Kompatibilitet: iOS, Android
Pris startpakke med tre pærer: ca. 1.500 kroner
Pris per pære: ca. 500 kroner
Web: www.meethue.com
Karakter: 6/10