Pixi-bøgerne nu klar som app
Pixi-bøgerne er vel nærmest på niveau med Matador og Michael Laudrup, når det handler om noget, som alle bare kender på den ene eller anden måde. Der skulle være solgt mere end 50 millioner eksemplarer alene i Danmark og nu er de klar til at indtage iPad’en.
Bøgerne indeholder oplæsning, og folkene bag lover, at børnene hurtigt lærer hurtigt, hvornår de selv skal bladre i siderne.
Appen indeholder også et Pixi-værksted, hvor børn og forældre kan lave deres egen Pixi-bog med tegninger og tekst. Den hjemmelavede bog kan sendes til en ven eller familiemedlem med en lille hilsen.
Man kan vælge mellem i alt 26 Pixi-bøger med oplæsning til 13 kroner stykket eller man kan købe en pakke med 6-8 historier for 55 kroner.
Appen er udviklet, så forældre kan forhindre børnene i at købe indhold uden din tilladelse.
Du kan hente appen her.