PlayStation-mobilen Sony Ericsson Xperia Play er en realitet

Efter månedsvis af rygter har Sony Ericsson nu endelig offentliggjort den. PlayStation-mobilen. Det officielle navn er Xperia Play og den er ganske snart i butikkerne.

PlayStation-mobilen Sony Ericsson Xperia Play er en realitet

Så skete det endelig. Efter at have været rygtedes løst i årevis og med mere massive rygter og masser af spionfotos de seneste måneder har Sony Ericsson nu endelig offentliggjort PlayStation-mobilen Xperia Play.

1 gigahertz og ekstra grafikprocessor

Sony Ericsson Xperia Play har en skærm på 4 tommer med en opløsning på 480 x 854 pixel. Styresystemet er Android 2.3, og det hele bliver drevet af en Snapdragon-processor på 1 gigahertz, der er flankeret af grafikprocessoren Adreno 205. Kameraet er på 5 megapixel og har både autofokus og fotolampe, mens turbo-3G, GPS og WiFi naturligvis også er indbygget.

50 spil klar
Men det vigtigste er naturligvis spillene. Ifølge Sony Ericsson skulle modellen blive leveret med et legendarisk PlayStation-spil, og der skulle være yderligere 50 titler klar, når modellen kommer i butikkerne. Og man kan naturligvis også spille multiplayer. Det klares ved at oprette et hotspot på modellen, hvorefter ens venner kan tilslutte sig.

Sony Ericsson Xperia Play skulle være klar på de første markeder allerede i marts måned.

FAKTA

Mål:  119 x 62 x 16 mm

Vægt: 175 gram

Styresystem: Android 2.3

Skærm: 4 tommer, 480 x 854, LCD, touch

Kamera: 5 megapixel, autofokus, fotolampe

Processor: 1 GHz Scorpion ARMv7

Pris: Ikke fastsat

6 hurtige:

– HDMI

x DLNA

– Qwerty-tastatur

x Blitz/fotolys

– FM-radio

– HD-video