Plenti lukker – bliver en del af Telmore

TDC-ejede Plenti lukker og kunderne føres over i Telmore - det vil styrke Telmore og giver Plenti-kunderne gode fordele, lyder det.

Plenti lukker – bliver en del af Telmore

Kunderne hos Plenti og Telmore har flere fællestræk, og der er derfor klare fordele ved at lægge de to brands sammen. Det forklarer Telmores direktør, Jens Grønlund om bevæggrunden for at lukke Plenti og føre Plenti-kunderne over i Telmore.

Plenti-kunderne beholder den mobilpakke, de har i dag, og der ændres heller ikke på prisen og de Plenti-kunderne får fortsat fri data.

Vil styrke Telmore

”Jeg er virkelig glad for, at jeg i dag kan byde alle Plentis kunder og medarbejdere hjertelig velkommen i Telmore-familien. Vi ser hele tiden på, hvordan kan vi gøre det bedre, og efter at selskabet kom om bord tilbage i september har vi nøje undersøgt, hvad der giver den bedste kundeoplevelse for Plenti-kunderne fremover.

Både Plenti og Telmores kunder er glade for data og underholdning, og med én stærk enhed kan vi både udvikle bedre produkter og give alle en endnu bedre kundeoplevelse,” siger Jens Grønlund, direktør i Telmore.

Se også: Abonnementer hos Telmore

Plenti kunders dataforbrug er steget med 40 procent

”Mange af Plentis kunder er storforbrugere af underholdning, og efter skiftet til TDC Groups netværk er dataforbruget i gennemsnit steget næsten 40 pct. Vi havde bestemt forventet, at forbruget ville stige, men at det er sket så hurtigt og så meget, er vi selvfølgelig glade for, da det betyder, at kunderne allerede har opdaget fordelene ved at være på landets bedste mobilnet.”

Skiftet til Telmore giver også Plenti-kunder med underholdningspakker adgang til mere end 30 millioner musiknumre med Telmore Musik, der erstatter Ekstra Bladet+, Berlingske samt Tivoli og Tivoli Friheden, mens Bookmate erstatter Politiken Books.

“Vi kan se på både forbrug, brugerundersøgelser og kundefeedback, at vores musiktjeneste er er den mest populære og brugte tjeneste, og derfor bliver Telmore Musik nu også en del af Plenti-kundernes underholdningspakker”, siger Jens Grønlund.

Se også: Sammenlign priser på mobilabonnementer

 

Fra Plenti til Telmore

Alle Plentis kunder bliver automatisk overført til deres nye mobilselskab og allerede i dag, den 14. februar, får alle kunder en mail, der informerer dem om overgangen.

”Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at vores nye kunder føler sig godt modtaget, og de skal derfor ikke selv gøre noget aktivt, det klarer vi. I dagene omkring d. 18. marts, hvor overflytningen fra Plentis systemer til vores systemer finder sted, har vi naturligvis sørget for ekstra bemanding i kundeservice samt hjælpemateriale til de kunder, der har brug for det, så vi kan tage godt imod vores nye kunder,” siger Jens Grønlund.

Se også: Nyheder om Telmore