Politiet udsteder 5.850 bøder for mobilsnak
Fra januar til april har politiet udstedt 5.850 bøder til trafikanter, som har talt i mobiltelefon under kørslen. Antallet ligger på niveau med sidste år. I hele 2007 blev i alt 19.059 personer sigtet for at overtræde færdselslovens paragraf 55a om forbud mod brug af håndholdt mobiltelefon under kørslen.
Paragraffen lyder: “Førere af køretøjer må under kørsel ikke benytte sig af håndholdte mobiltelefoner”. Den omfatter ikke kun bilister, men også førere af blandt andet motorcykler, knallerter og cykler, som kan risikere at blive sigtet.
Rigspolitiets statistik viser, at de 25 – 45-årige udgør to tredjedele af de sigtede personer.