Pressebilleder af Samsung Galaxy Note 3 Neo lækket – det samme er prisen

Samsung Galaxy Note 3 Neo bliver næste phablet fra Samsungs Note-serie. Her er pressebilleder af den.

Pressebilleder af Samsung Galaxy Note 3 Neo lækket – det samme er prisen

I sidste uge blev en større mængde informationer om Samsung Galaxy Note 3 Neo spredt på nettet og nu er det så tid til pressebilleder af den endnu ikke lancerede nye phablet fra Samung.

Det er SamMobile, der har fået fingre i pressebillederne og skriver også, at modellen kan forudbestilles lige nu i Belgien til en pris på 599 euro, svarende til cirka 4.700 kroner. Plus dansk moms kan vi forvente en dansk pris omkring 6.000 kroner.

Samsung Galaxy Note 3 Neo har en skærm på 5,5 tommer med 1280 x 720 pixel. Skærmen er af typen Super AMOLED. Den har hexa-core (6) processor, 2 GB RAM, 8 megapielkamera, 16 GB indbygget hukommelse og et batteri på 3.100 mAh.

Nu må vi så bare vente og se, om Samsung først lancerer den officielt på Mobile World Congress 2014 i Barcelona, eller om de fyrer til krudt af inden.

Det forventes at den sættes til salg til marts.