Prisbasker-mobil fra 3
3G er ofte noget man forbinder med dyre og smarte telefoner, der derfor også ligger i den dyre ende af prisskalaen. Sådan behøver det dog ikke at være. Det viser 3 nu med deres nyeste telefon. 3 lancerer nemlig nu en helt nye 3G-mobil lavet af kinesiske Huawei.
Modellens navn er Huawei U120, og den kan alt det basale som at foretage opkald og sende sms og MMS. Da det er en 3G-mobil har man også adgang til indholdet på 3’s portal Planet 3. Windows Live Messenger skulle desuden være klar til modellen i starten af september. Huwai U120 vejer blot 90 gram og har en skærm på 1,8 tommer. Desuden er der en indbygget hukommelse på 10 MB. Kameraet er på 1,3 megapixel.
Modellen kan købes for 99 kr. ved oprettelse af 3Boost 99 med et minimumsforbrug på 99 kr. om måneden og samtidig oprettelse af tillægspakken 3 SMS Fri.