Prisen for HTC Leo/HD2 afsløret

Hollandsk website har allerede gjort klar til at sælge HTC's nye topmodel Leo/HD2. Den bliver forholdsvis billig.

Prisen for HTC Leo/HD2 afsløret

HTC Leo/HD2 bliver uden tvivl en af efterårets/vinterens mest interessante modeller. Der er allerede skrevet en del om den, dog primært er baseret på rygter, da HTC endnu intet officielt har meldt ud.

Det skulle dog være sikkert, at den at den får en gigantisk touch-skærm på 4,3 tommer.

LÆS ARTIKEL: Billeder og video med HTC’s nye Windows Mobile-flagskib

HTC Leo/HD2 ses som opfølgeren til HTC Touch HD, der var en meget dyr telefon med en startpris på næsten 5.000 kroner. Nu har et hollandsk website løftet sløret for prisen på HTC Leo/HD2 og den ser ud til at få en betydeligt lavere pris end originalen. 522 euro uden abonnement lyder prisen, eller det der svarer til knap 3.900 kroner.