Prisen ned hos Tiscali
Eneste forskel bliver på WAP-tjenesterne, hvor Tiscali opererer med en speciel minutpris på kun 1 kr. Ellers er minutprisen på 1,25 kr. døgnet rundt og 25 øre for en SMS besked.
Normalt får man, hvad man betaler for. Billig mobiltelefoni er i nogle tilfælde ensbetydende et ‘discount’-produkt, der består i rå mobiltelefoni og intet andet. Grundpillen i Tiscalis produkt er det mobile Internet. Tiscali har udviklet en lang række applikationer, der f.eks. gør det muligt at læse nyheder og e-mails (inkl. attachments), finde vej over hele Europa, lade en agent præsentere nyheder fra Internettet og meget mere via mobiltelefonen. Det hele er inkluderet i prisen. Det er Tiscali i Danmark, der har udviklet de services, der på sigt skal tilbydes kunder i hele Europa. Tiscalis bud på det mobile Internet har høstet topkarakterer i tests i bl.a. Politiken og Magasinet Mobil.
Det danske marked for mobiltelefoni er præget af en kompliceret og uigennemsigtig prisstruktur. Selvom man koncentrerer sig om en enkelt udbyders produkter, kan det for menigmand være svært at gennemskue, hvad der er billigst.
– De traditionelle mobiltelefonselskaber har sat en kompliceret prisstruktur op for kunderne. Der er hjemmezoner, mellem-zoner og ude-zoner, lyder det fra Tiscalis danske direktør Svend-Erik Jensen. Man skal ringe på bestemte tidspunkter, hvis man vil ringe til laveste pris. Der er forskel i prisen, afhængig af om man ringer til en anden mobiltelefon eller til en fastnettelefon – og forskel på, om den man ringer til tilfældigvis er kunde i det samme selskab, som man selv er. Ringer man fra et sted i Danmark, ens eget selskab ikke dækker, bliver det rigtig dyrt. Man kan nemt komme til at betale op til 7 kr. i minuttet. Man kan godt ringe billigt, hvis man kan finde ud af at overholde alle de snørklede regler, men det er i praksis umuligt. Det er et vanvittigt system, og det er utroligt, at danskerne finder sig i det, siger Svend-Erik Jensen.
Den videre fortælling
Her finder du efterfølgende nyt og link til de seneste nyheder om temaet. Redaktionen holdt fast i sin interesse i tematikken. 30/11/1999 blev historien fulgt op med en nyhedsartikel med fokus på Mikrobetaling via mobiltelefonen nu på vej – Du finder artiklen her. Få også seneste nyt om emnet ved at trykke her..