Priskrigen: Gratis SMS hver weekend fra Debitel
– Det er vigtigt for debitel løbende at kunne leve op til kundernes krav. Kunderne har længe haft fokus på at de ikke vil betale abonnement – og det vil de fortsat ikke. Samtidig oplever vi stadigt stigende fokus på minut- og især SMS prisen – og det er det vi nu tager konsekvensen af, med lancering af det nye debitelONE abonnement, forklarer debitels Markedsdirektør Carsten Boldt til Magasinet Mobil.
Med debitelONE kan kunderne GRATIS sende SMS’er hver weekend, mens de populære SMS beskeder på hverdage fortsat koster 25 øre.
Også minutprisen er skarp – og følger princippet om billig weekend. I weekenden koster det således 69 øre pr. minut, mens hverdagstaksen er 99 øre pr. minut.
– Selv om både SMS pris, minut pris og abonnement er vigtige parametre, så ved vi godt at kunderne også med jævne mellemrum vil have en ny telefon – og den skal fortsat være billig, fortsætter Carsten Boldt. Vi kommer derfor ikke uden om, at der skal betales abonnement.
Med debitelONE har vi valgt at sætte abonnementet til 149,- kr. pr. måned i de første 6 måneder, hvorefter abonnementet koster 0 kr. pr. måned. Fra vores debitelAUTOMATIC abonnement har vi erfaring med, at kunderne godt kan forstå og acceptere at de delvist skal finansiere en ny telefon, men omvendt er det et must at vi skal være skarpe efter de første 6 måneder.
Det bliver vi med debitelONE, hvor GRATIS SMS og 69 øre pr. minut hver weekend – i kombination med
0 kr. i abonnement gør os særdeles attraktive, slutter Carsten Boldt.