Priskrigen optrappes: 75 øre/minuttet fra Orange

Just Talk, som Orange introducerer i dag, giver prisen på at bruge sin mobiltelefon et ordentligt hak nedad. 75 øre er minutprisen for at ringe til de tre bedste venner.

Priskrigen optrappes: 75 øre/minuttet fra Orange

– En del af Oranges strategi er, at vi meget gerne vil være et attraktivt selskab for unge taletidskunder. Vi har i forvejen en stor del af denne type kunder, men ønsker selvfølgelig både at fastholde vores nuværende kunder og tiltrække endnu flere. Med introduktionen af Just Talk mener jeg, at vi opnår dette, samtidig med at vi optimerer taletidskundernes forbrug, siger Morten Christiansen, koncerndirektør i Orange.

I løbet af 2002 øgede Oranges kunder det månedlige forbrug med 13 procent. Det skete blandt andet som følge af Oranges strategi om at tilbyde målrettede abonnementsformer til attraktive kundegrupper.

– Just Talk er det perfekte taletidsprodukt til unge mennesker, der lever et aktivt liv, hele tiden er på farten og konstant møder nye venner. Fordelene er til at tage og føle på. Der er 0 kr. i abonnement. Det koster kun 25 øre at sende en SMS og så kan Just Talk-kunderne vælge tre andre Orange mobil-kunder og et fastnetnummer, som de ringer til for halv pris, siger Morten Christiansen. Kunderne kan frit vælge nye numre en gang om måneden. På den måde er man sikker på, at man hele tiden kan ringe billigt til den nyeste bedste ven eller kæreste.

Ud over at ringe i mobiltelefon for langt under en krone i minuttet, har Just Talk-kunderne hele tre forskellige valgmuligheder for at tanke telefonen op. Man kan gøre det på Internettet, sende en SMS eller købe et talekort – afhængigt hvor man befinder sig og, hvad der passer bedst i situationen. Prisen varierer med 22 øre på venne-numrene, så det koster 97 øre i minuttet at ringe til de udvalgte venner, hvis man købt talekort og kun 75 øre, hvis man har tanket op elektronisk.

– Der er flere fordele ved at have disse valgmuligheder. Vores kunder risikerer ikke, at deres mobil løber tør for taletid og så kan de frit vælge mellem de tre måder, uden at opbruge den gamle saldo først, siger Morten Christiansen. Det giver kunderne fuld frihed til at vælge, hvad de ønsker.

Priser

Via Nettet/SMS Køb af taletid med talekort:

75 øre. eller 97 øre til tre venner

1,50 kr. 1,95 kr pr. minut

0,25 kr. 0,33 kr pr. SMS besked