Pyha: Google står for opdateringer til Nexus 4

LG har lavet Google Nexus 4 sammen med Google - og det er Google, der står for kommende softwareopdateringer til den - ikke LG.

Pyha: Google står for opdateringer til Nexus 4

Det ville være en skam at sige, at LG har et godt ry, når det gælder softwareopdateringer til smartphones. Af samme grund har LG modtaget en masse spørgsmål omkring håndteringen af opdateringer til Nexus 4, der snart kommer på det danske marked.

Her kan du læse om opdateringsproblemerne for modeller som LG Optimus 2X og LG Optimus Black.

LG i Danmark oplyser nu, at det er Google, der kommer til at administrere opdateringer på alle markeder, herunder de nordiske lande. Dette gælder uanset, om telefonen er købt gennem Google Play-butikken eller LG’s kanaler.

Opdateringerne vil blive udsendt OTA, Over-The-Air, til kunderne direkte fra Googles servere.

Nexus 4 skulle oprindeligt være i butikkerne i midten af november herhjemme, men af uransaglige årsager er lanceringen blevet udskudt til "starten af december". Det skyldes formentlig uventet høj interesse i resten af verden, og så har disse markeder ganske enkelt blevet prioriteret højere end lille Danmark.