Q&A om iPhone og iPad
Nyt om Apple TV
Spørgsmål fra Tommy: Kommer der et Apple TV 4 i fremtiden?
Svar fra Mobil: Vi kan jo ikke vide det sikkert, men Tim Cook, der er direktør for Apple, har jo gentagende gange sagt, at TV er et område, de ser meget på, og et område, hvor der er meget at forbedre. Det lader tilsyneladende til, at det nuværende Apple TV ikke er alt, Apple mener, de kan bidrage med på dette område.
Planer om en ny iPhone
Spørgsmål fra ilker: Kommer der en ny iPhone i år?
Svar fra Mobil: Man taler om, at der kan komme både en ”iPhone 5S” og en billigere, mere plastikagtig iPhone-model i løbet af året. De rygter har efterhånden så meget grobund, at vi tror på dem.
Apple står i lidt af et dødvande, når det kommer til iPhone og de kan mærke, hvordan billige modeller med Android og sådan et også Windows Phone allerede er og også vil blive en stor udfordring for Apple i fremtiden.
Derfor tror vi klart, at Apple kommer med en billigere variant. Spørgsmålet er dog, hvor billig den bliver. Vi skal ikke regne med priser under 2.000 kroner, men nærmere omkring 4.000 kroner. Rygterne siger, at iPhone 5C, som den lige nu rygtes at komme til at hedde, får mange af de funktioner, der er i iPhone 5, bare pakket ind plastik i stedet for aluminium.
Du kan læse mere om den billige iPhone 5C her, hvor vi samler op på rygterne.
Skifte fra Android
Spørgsmål fra neranniv: Jeg venter som så mange andre på at opleve iOS 7. Jeg har læst om det, men er der noget virkelig godt med det nye iOS7, der kan få en Android-bruger til at konvertere til iOS?
Svar fra Mobil: Umiddelbart er der primært kosmetiske ændringer i iOS 7, men har man andre Apple-produkter i forvejen, så vil man opleve en mere dyb integration på kryds og tværs af Apple-produkter og -tjenester. Er du i forvejen inkarneret Android-bruger, så vil iOS 7 dog nok ikke få dig til at springe over til iPhone.