Q&A om iPhone og iPad

Hen over sommeren har vi fået en del spørgsmål fra vores læsere specielt om iPhone, iPad og iOS 7. Vi har samlet en række af dem her, hvor vi besvarer dem så godt vi kan.

Q&A om iPhone og iPad

Hvad betyder navnet iOS?

Spørgsmål fra Steffen: Hvad betyder iOS, har aldrig fattet det.

Svar fra Mobil: Hvis du mener, hvad forkortelsen står for, så var det jo i begyndelsen iPhone OS (operating system), men da iPad kom, blev det forkortet til iOS, eftersom det jo ikke kun sidder i iPhone, men også i iPod Touch og så videre.

 

Sådan fungerer iMessage

Spørgsmål fra Per: Hvis en af afsenderne af iMessage har iMessage forvalgt, og den anden, der skal have eller sende en besked, ikke har forvalgt iMessage, bliver det så en almindelig SMS, der bliver sendt?

Svar fra Mobil: For at iMessage skal fungere, kræves det, at begge har det aktiveret, både afsender og modtager. Ellers bliver det en SMS (eller sendes slet ikke, hvis det for eksempel er en iPad). Du kan jo se på farven på beskedboblen, om den blev en SMS eller en iMessage, eller om den slet ikke blev sendt.

 

Widgets til iOS

Spørgsmål fra Jian: Nu fik iOS 7 ikke understøttelse af widgets. Kommer det ikke på sigt?

Svar fra Mobil: Vi har ikke meget insiderinformation, desværre. Jeg tror ikke, iOS får widgets, eftersom de har undgået det så længe, men en form for information, der er mere tilgængelig, virker jo naturlig før eller siden.

 

S4 eller iPhone 5

Spørgsmål fra Anne: Hvilken mobil er bedst – Samsung Galaxy S4 eller iPhone5?

Svar fra Mobil: Det er mest et spørgsmål om smag. De er begge meget fine mobiler. Samsung’en er dog mere plastikagtig, men du får på den anden side en større skærm. Den har også moderne hardware og mere kraft, i hvert fad på papiret, men det er ikke noget, man mærker meget til ved en direkte sammenligning takket være, at iOS og iPhone er så optimeret, som de er.

S4 har en IR, der kan bruges til for eksempel at styre dit TV, noget som iPhone mangler. Når det gælder apps, er det stadig sådan, at de fleste kommer først til iOS for muligvis at dukke op i Google Play på et senere tidspunkt. Dog er det meget bedre på det punkt end for bare et års tid siden.

iOS opleves som enkelt og stringent af mange, det fungerer ”direkte ud af æsken”. Android plejer på den anden side at opleves om fleksibelt og åbent, dog kan Android opleves lidt mere besværligt at komme i gang med. Det er svært ikke at anbefale dem begge, men personligt ville jeg satse på HTC One.

 

App-favoritter til iOS

Spørgsmål fra D Jøns: Hvad er de seneste rygter om den nye iPad Mini? Hvilke iPhone-apps må jeg have?

Svar fra Mobil: Analytikerne siger, at den næste iPad Mini (med retina-skærm) kommer i tredje kvartal. Nogle af de apps, vi bruger rigtig meget til iPhone er Snapseed (foto), Vine (Twitter video-app), TuneIn Radio (radio-app), Google Maps, Spotify (musik) og Dropbox (skylagring). Tjek vores app-afdeling på hjemmesiden, hvis du vil have flere tips om gode iOS-apps!

 

Køb det nye nummer af iPhone Magasinet i App Store – 80 sider for kun 19 kroner!

Opfølgning på sagen

Meget er sket siden vi bragte artiklen. Steen Jørgensen kunne ikke lade være. 6/8/2013 gik vi videre med en ny vinkling på emnet Rygteopsamling på billig iPhone 5C: Specs, pris og lancering i Danmark – Nyheden kan læses her. Tjek også seneste nyt om emnet her.