Qtek 9000 snart i butikkerne

Qtek 9000, der er den første 3G-mobil fra Qtek er nu lige på trapperne. I løbet af næste uge kommer kommer modellen formentlig i butikkerne. Vi venter ikke til der er en 3G-operatør, der er klar, lyder meldingen fra Qteks danske distributør Dangaard Telecom.

Qtek 9000 snart i butikkerne

Der er voldsom interesse for Qtek 9000. Ikke nok med at det er den første Qtek med 3G, det er også en total sammensmeltning mellem mobilen og lommecomputeren og samtidig bliver modellen en af de første produkter på markedet med Windows Mobile 5.

Modellen der er udstyret med både 3G, GSM, EGDE og WIFI kommer efter Mobils oplysninger til at koste lige under 9000 kroner med moms og uden abonnement. Men så får man også tidens mest hypede og mest avancerede produkt. I hvert fald til dato.

– Det er rigtigt at modellen formentlig kommer i butikkerne i næste uge, lyder det fra Frank Jensen fra Dangaard Telecom. Vi har mærket en voldsom efterspørgsel på produktet. Selvom der er tale om en 3G telefon, så venter vi ikke på at nogen af operatørerne er færdig med at teste den. Nu sender vi den på markedet, og dermed tror vi at det vil stimulere efterspørgslen,slutter han.

Du kan naturligvis læse en stor test af Qtek 9000 i det kommende nummer af Mobil.