Qtek med megapixelkamera

Qtek 2020 i ny og opdateret version med blandt andet megapixelkamera

Qtek med megapixelkamera

Det er den britiske operatør O2, der er begyndt at sælge en variant af den smartphone, som i Danmark går under navnet Qtek 2020. I Storbritannien har 2020 betegnelsen XDA II og den nye model kaldes XDA IIi.

I modsætning til Qtek 2020 indeholder den nye version et kamera, der tager billeder med megapixel-opløsning og ikke vga-opløsning. Desuden benytter den sig af Windows Mobile 2003 SE som styresystem, hvilket indebærer, at den viser skærmbilledet i en såvel stående som liggende position. En yderligere forbedring er, at XDA IIi er en firebåndstelefon, hvor Qtek 2020 er en tribandstelefon.