R520 snart væk fra butikkerne

R520 snart væk fra butikkerne

R520m kom på det danske marked i juni måned og var den første GPRS-telefon fra ERicsson.

Siden er modellen så blevet fulgt op af den noget mindre T39m, der ellers er nærmest identisk med R520.

Nu meddeler Ericsson så, at det snart er slut med R520-telefonen.

– Vi har udsolgt på vore lagre af R520, og vi vil ikke producere yderligere eksemplarer til det europæiske marked, fortæller Per Alksten fra Ericsson til Magasinet Mobil.

R520m vil blive solgt endnu et stykke tid i USA, men allerede nu kan Ericsson se, at T39 sælger betydeligt bedre, og at man derfor så hurtigt efter lanceringen af telefonen har valgt at fjerne modellen fra hylderne.