Rapport: Android-mobiler størst risiko for at gå i stykker
Servicefirmaet WDS har publiceret en rapport, hvor de over det sidste års tid har tracket mere end 600.000 opkald om teknisk support. Rapporten afslører, at Android-mobiler er blandt de mest skrøbelige på mobilmarkedet. 14 procent af alle opkald om Android-mobiler, handlede om hardware-problemer. Det er markant højere sammenlignet med Windows Phone 7-mobiler og iPhone.
9 procent af opkaldene om Windows Phone 7 og 8 procent af opkaldene om iPhone handlede om defekt hardware. Når det gælder BlackBerry-modeller, drejede kun 3,7 procent af opkaldene sig om hardware-problemer.
Årsagen til Android-mobilernes skrøbelighed er Android-fragmentationen, hvor mange bestsellere er billige modeller bygget i dårlige materialer.
Microsoft stiller derimod høje krav til hardwaren hos de mobilproducenter, der vil bruge Windows Phone 7, og iPhone findes kun hos Apple, så Apple kan selv bestemme fuldstændig, hvor høje krav der skal stilles til hardwaren. Til trods for, at BlackBerry har mange modeller på markedet, har de formået at lave de mest brudsikre modeller. Eller også handler det om, at BlackBerry-brugere typisk er businessfolk, der passer bedre på deres mobiltelefoner.
Det, der typisk er problemer med, er skærmen, taster, mikrofon og batteri.
WDS peger på, at mobiloperatørerne bør se nærmere på de totale omkostninger for de mobiltelefoner, de tager ind i sortiment. Operatørerne bør ikke kun tage billige mobiltelefoner ind i sortimentet for at sælge flest mulige modeller – de bør også have for øje, om det kan betale sig i forhold til de support- og logistikomkostninger, der kommer i kølvandet på billigt producerede mobiltelefoner, lyder rådet fra WDS.
Rapporten baseres på kundeserviceopkald fra perioden juni 2010 til maj 2011 i Europa, USA, Canada, Sydafrika og Australien.
Telefoner med lang batterilevetid
Efterfølgende nyt om emnet
Siden redaktionen publicerede artiklen er der kommet nyt i sagen. Redaktionen valgte at gå videre med sagen. 9/6/2011 stillede redaktiornen igen skarpt på tematikken med en sag med fokus på HTC afviser dødsgreb-problemer med Sensation – Følg den videre udvikling her. Se også seneste nyt om temaet her..