Razr2 V8 – Motorolas uslebne juvel

Chancen for, at du har hørt om en mobil ved navn Razr, er stor. Den blev lanceret allerede i 2004 og har været en global succes – det er længe siden, den rudede de 50 millioner solgte eksemplarer. Den skilte sig ud fra mængden ved at være betydeligt tyndere end alle andre konkurrenter og satte på den måde standarden for de andre producenter.

Siden den første Razr kom, er der kommet mange nye varianter. Fælles for dem alle er designfokus, mens funktioner har været voldsomt nedprioriterede.

Efter det første indtryk af den her telefon, lader alt til at være, som det plejer. Overfladen er en luksuriøs kombination af metal og glas, så der er ingen tvivl om, at telefonenn er inde på designsporet. Som traditionen dikterer, er den også uhyggeligt tynd, men der er så til gengæld kun få nyheder og meget lidt teknisk innovation.

Det, der er, giver sig først og fremmest til kende gennem den store skærm på ydersiden. Touchknapper har været en trend et stykke tid nu, og den store farveskærm på ydersiden af telefonen kan man faktisk bruge til at styre musikafspilleren.

Knapperne til at skifte sang og pause musikken dukker simpelthen op i den nedre kant af den udvendige skærm, forudsat at musikafspilleren var aktiv, da man lukkede telefonen. Trykfornemmelsen kan være et problem på den her slags stumme overflader, men en diskret vibration i telefonen signalerer, at man har trykket, så det fungerer fint.

Overordnet set er det dog svært at se egentlige forbedringer, når det handler om menuer og funktioner. Podcast, RSS-browser og billedblog-tjenester må man for eksempel se forgæves efter. Og det må siges at være skuffende, at der ikke er 3G i modellen, for slet ikke at tale turbo-3G.

De første indtryk af modellen er blandede: Designmæssigt er den interessant nok med kombinationen metal, gummi og glas, men funktionsmæssigt skuffer den fælt. Vi bringer en stor test af modellen i januar-nummeret af Mobil.