Reportage: Batterier i dag har energitæthed som håndgranat
Høj sikkerhed
Fyrene, for jeg ser ingen kvinder i laboratoriet, har fjernet alt følsomt, som vi ikke må fotografere. Jeg får dog øje på et stort kort med komponenter. Det viser sig helt enkelt at være et kort med alt, der skal ind i en mobiltelefon, omtrent som delene til et modelfly, der sidder på en større del, inden man begynder at hive dem af og montere selve flyet (i hvert fald var det sådan, da jeg var 10 år). Jeg forundres over, hvor mange små dele, der skal kunne være i en så lille ting som en smartphone, men eftersom delene skal sidde i en kommende mobiltelefon, må vi ikke tage et billede, så I må helt enkelt tro på mig.
Jacob Lerenius, en af de to teknikere, jeg skal interviewe, viser mig derefter chipkortet i telefonen Huawei Honor. Det er virkelig ikke meget plads, kortet fylder, og tænker man sig om, er det helt fantastisk, hvordan udviklingen er gået fremad, på det, der må anses som værende relativt kort tid. I dag har vi processorkraft i lommen, der for 20 år siden sad i en højtydende stationær hjemmecomputer.
Når det gælder strømydeevne, gik udviklingen i mobiltelefonernes barndom meget hurtigt fra usle tale- og standbytider i rigtigt tidlige telefoner, til tale- og standbytider, der får mange af mobilerne i dag til at rødme af skam. Det gør, at man har en fornemmelse af, at den nye teknik stjal producenternes fokus, og batteriet stod i stampe. Men ikke alt var bedre før. Da smartphones kom, kom også et paradigmeskift i, hvordan vi bruger telefonerne.
"At optimere strømforbruget i en mobiltelefon er
ikke det letteste. Ifølge Jacob er der to tydelige aktører,
når det gælder de største strømslugere, nemlig
batteriet og forbrugeren."
Før brugte man mest telefonen til at ringe og sende SMSer med. Så var det nok med et lille display, der var monokromt og havde lidt baggrundsbelysning, men i dag bruges mobilen til så meget mere, og det stiller helt nye krav til strømforbruget. Det bliver med andre ord sværere at levere samme lange batteritid, eller snarere hvor lang tid, der kan gå mellem opladningerne.
Der er meget, der gemmes væk, eftersom du har så mange andre funktioner, du bruger. Hvis du køber en nye smartphone i dag og bruger den på samme måde som en gammel ikke-smartphone, for eksempel hvis du slår den til kun at bruge 2G-net, og ser hvor længe den kan ligge på standby, så vil du opdage, at den ofte kan ligge i en uge eller to og stadig være i live. Med 3G og 4Gs indtog bliver det et problem, når mobilen skal hoppe mellem de forskellige net, alt efter tilgængelighed, siger elektronikingeniøren Jacob Lerenius.
At optimere strømforbruget i en mobiltelefon er ikke det letteste. Ifølge Jacob er der to tydelige aktører, når det gælder de største strømslugere, nemlig batteriet og forbrugeren. Man vil have bedre batterier og mere plads til dem, det er de to dele af batteriet, der kan påvirkes. På forbrugersiden er der utroligt meget at arbejde med. Tidligere har fokus mere ligget på modemmet og radiosiden, men der er der nu ret optimeret. I dag ser man mere på applikationsprocessoren samt skærmen, og der frem for alt lyskilden i LCDet, hvor den teknik bliver brugt.
”En stor udfordring er, hvor meget data en
forbruger sender. Bruger du en applikation,
der sender meget data, er stort set alt i mobilen
i gang – modem, skærm, cpu med mere."
Forandringer af hardwaren med større skærme, hurtigere processorer og hukommelse, der er både større og hurtigere, altså når det gælder frekvensen, skaber nye udfordringer. Men noget, der måske ikke er så åbenlyst, er, at dataforbruget også er en tung faktor i ligningen.
”En stor udfordring er, hvor meget data en forbruger sender. Bruger du en applikation, der sender meget data, er stort set alt i mobilen i gang – modem, skærm, cpu med mere. Så jeg vil sige, at den store udfordring er den stigende brug af telefonen, at batterikraften ikke kun skal holde længere, når den ligger i lommen og ikke bliver brugt, hvad der har været mest fokus på inden smartphone-æraen”, siger Jacob, der begyndte som ingeniør hos Sony Ericsson for syv år siden og har brugt de sidste to år hos Huawei.
Hans kollega Håkan Lundqvist har været hos den kinesiske producent siden 2009.
”I 2009, da Sony Ericsson nedlagde kontoret i Kista, var Huawei interesserede i at udnytte den kompetence. Der var et team på cirka 10 personer, der begyndte at lave mobiler til det europæiske marked, og jeg var en af dem”.
”Sverige var faktisk det første kontor, der blev etableret i Europa, da Huawei valgte at gå ud på den internationale marked. Først startede de i Indien i 1999, Sverige i 2000 og USA i 2001. Sverige er det R&D-kontor, der har flest ingeniører i Europa i dag. Men her kører også projekter, der involverer ingeniører i andre lande som for eksempel Irland, Belgien og Tyskland, så ofte er det flere end de 300 personer her, der er indblandet. Så er der også rigtig mange projekter i samarbejde med USA og Kina”, føjer Daniel Edlund til samtalen.