Reportage: Batterier i dag har energitæthed som håndgranat
Android er frihed under ansvar
Jeg spørger Jacob og Håkan, hvor styrede de er i deres arbejde, uden at jeg for den sags skyld går ind på, at Huawei er et kinesisk selskab.
”Vi har meget frihed inden for det område, vi arbejder med, men det er klart, at hovedkontoret og hovedudviklingen ligger i Kina. Vi har mest at gøre med Kina, men så handler det oftest om specifikke produkter. Med teknikprojekter er det anderledes, nogle gange er det mere styret herfra og nogle gange mere derfra. Vi bruger også ret meget tid i Kina, det bliver til mange rejser”, siger Jacob.
”Tidligere arbejdede vi meget med konceptgruppen her, Concept Creation. Deres opgave var at finde på telefoner og cool ideer, og så var vi med som plankeværk og også til at finde på tekniske løsninger på alle deres ideer. Nu er det vel lidt anderledes. Nu er det mere ren teknik og ikke så meget udvikling af nye koncepter”.
Meget af arbejdet går ud på at teste komponenter fra forskellige producenter. Visse er nemlig mere strømoptimerede end andre, og det kan også fungere mere eller mindre godt med andre komponenter, der sidder i mobilen. Desværre må Jacob og Håkan også have omkostninger med i baghovedet, de kan ikke gå agurk og købe dyre dele fra Nasa, bare fordi de tilfældigvis er bedre. Men en grundregel lader i hvert fald til konstant at være der.
”Hardwaren kan kun optimeres til en vis grænse. Softwaren kan altid forbedres på alle plan. Pointen er, at softwaren stort set skal bruge hardwaren så lidt som muligt”, siger Håkan.
”Med softwaren tager man oftest genveje,
når der kommer en ny Android-version, helt
enkelt for at komme ud så hurtigt som muligt,
og ofte påvirker det strømforbruget”
Uden god hardware kan du dog ikke skrive en god software”, tilføjer Jacob.
Diskussionen om software fører os naturligt ind på, hvordan det er at arbejde med Android.
”Med softwaren tager man oftest genveje, når der kommer en ny Android-version, hele enkelt for at komme ud så hurtigt som muligt, og ofte påvirker det strømforbruget. Det plejer i og for sig at blive ordnet med opdateringer”, siger Håkan, der er nøje med at påpege, at han taler generelt.
Jacob fortsætter med emnet.
”Ofte, når det gælder strømlækage, handler det om ret fejlkonfigurerede ting, eftersom man kan sætte så mange konfigurationer i softwaren. Android-versionernes cyklusser ligger på omkring et halvt år i dag. Der er en utroligt høj hastighed på Androids opdateringer, når man tænker på, hvor meget arbejde der er i at tilpasse softwaren til en telefon. Man kan godt forstå, at det er svært at have det hele i orden fra starten af, det er et utroligt komplekst system, og der er rigtig mange mennesker involverede i processen.
Det, der sker, når en applikation er installeret af en bruger, er en stor udfordring for hele branchen. Som udvikler har man nemlig adgang til rigtig meget i Android og kan komme til næsten alle funktioner i mobilen. Programmerer nogen en applikation, der gør, at telefonen konstant er vågen, og at den bruger netværket hele tiden, kan man få en telefon til at gå død ret hurtigt, hvis man vil. Det eneste, producenterne kan gøre, er at forsøge at optimere de dele, der er, så producenterne har sørget for at dataafsendelsen sker så effektivt som overhovedet muligt, selvom netværket er i gang hele tiden og sender meget data”.
"Det rene Android-system klarer sig rigtig
godt set fra et strømoptimeringsperspektiv"
Både Håkan og Jacob lader dog til at være enige om, at det rene Android-system klarer sig rigtig godt set fra et strømoptimeringsperspektiv, hvis man sammenligner med for eksempel Symbian, som Jacob har erfaring med. Ifølge ham er der en langtrækkende og gennemtænkt strategi i Android, der går ud på, at det skal være strømbesparende.
Samtidig er det et meget åbent system, hvilket i og for sig kan lede til et problem, der dog ikke er unikt for Googles system.
”Skriver du applikationer, der ikke er optimerede og har den tankegang, kan man jo ødelægge et hvilket som helst system. Det er på godt og ondt, at man har en frihed, men det er en frihed under ansvar. Man skal tænke kritisk, når man installerer applikationer, og udviklerne, der skriver applikationerne, må også tage ansvar”, siger Jacob.