Reportage: Øresundsregionen – en telemetropol i forandring
Brancheforeningen Mobile Heights har netop arbejdet i et par år med at skabe samarbejde med universiteterne og den offentlige sektor for at sikre, at området omkring Lund og Malmö skal kunne blive verdensførende, når det gælder mobilteknik.
Efter Sony Mobiles fyringsvarsling så man et behov for yderligere indsatser for at lokke flere aktører til regionen, og Forsknings- og innovationsrådet i Skåne blev dannet. Ved at region, universitet, kommune og erhvervsliv arbejder mod et fælles mål håber man at kunne forstærke det, mobilindustrien har mistet i forbindelse med Sony Mobiles fyringsvarsling. Efter at den tidligere arbejdsmarkedsminister Sven Otto Littorin har engageret sig i spørgsmålet, er det blevet enklere at nå ud direkte på direktørniveau hos internationale mobilfirmaer, og styregruppen vidner også om, hvordan hans erfaringer fra erhvervsdepartementet har forenklet gruppens arbejde i Sverige.
"Vi ser, at internationale aktører som Huawei
og Intel etablerer sig her, men vi må sørge for
at også Google, Apple og Samsung åbner
kontorer i regionen"
Det er stadig for tidligt at sige, hvad Forsknings- og innovationsrådet i Skånes arbejde vil resultere i. Mens Sven Otto Littorin rejser rundt i verden for at overtale mobiltelefondirektører til at etablere sig i Skåne, lader de fleste til at forholde sig roligt i forhold til de opsagte Sony Mobile-ansattes fremtid. Måske vil ikke alle kunne fortsætte med at arbejde i mobilindustrien, men for regionen som innovationscentrum er det måske heller ikke det vigtige.
”En enkelt fyringsrunde påvirker ikke regionens innovationsevne stort. Mobilteknologi er stadig stort i Lund, også efter Sony Mobiles varsling. Og vi ser, at internationale aktører som Huawei og Intel etablerer sig her, men vi må sørge for, at også Google, Apple og Samsung åbner kontorer i regionen,” siger Linus Wiebe fra Lunds universitet. ”Vi på universitetet gør, hvad vi kan, ved at vise vores forskning frem og forklare, hvordan den kan være til nytte for de selskaber, der allerede er her. På den måde vil universitetet også fungere som både forsknings- og rekrutteringsbase for potentielle nyetablerede internationale selskaber.”
Det er ingen branchetrend, at Sony Mobile vælger at mindske sit engagement i Lund, det er konsekvensen af en intern strukturændring og negativ drift, ikke af en region, der har svigtet sin industri. Samtidig med at Sony Mobile skærer ned, bygger regionen et enormt forskningsanlæg i Max IV, og snart begynder man også at bygge supermikroskopanlægget ESS i samarbejde med elleve andre europæiske lande. Når Britt-Marie Hanssons kollegaer begynder at samle tingene på deres skriveborde sammen, ser deres fremtid meget lys ud fra en bredere synsvinkel.