Retten har talt: Microsoft tvunget til navneskifte

Godt et halvt år efter, at retten dømte Microsoft til at droppe navnet Skydrive, skifter Skydrive nu navn til Onedrive.

Retten har talt: Microsoft tvunget til navneskifte

Microsoft benytter sig af det nye år til at skifte navn på deres sky-tjeneste. Skydrive skal fremover hedde Onedrive. Det er dog ikke noget, der sker frivilligt.

Bag navneskiftet ligger nemlig en lang juridisk strid med det engelsk tv-selskab British Sky Broadcasting.

I 2011 stævnede tv-giganten Microsoft for at bryde varemærkeloven med Skydrive.

I juli 2013 tabte Microsoft så i retten mod Sky Broadcastning – og computergiganten fik ikke lov til at anke dommen. Microsoft skulle derfor skifte navn og skulle samtidig betale British Sky Broadcasting en økonomisk erstatning.

Microsoft fik lov til at benytte sig af navnet Skydrive i en rimelig tid ind til et navneskifte var på plads, hvilket så skete i går. Samtidig har Microsoft så også præsenteret det nye domæne, onedrive.com. Den ”nye” tjeneste er dog ikke tilgængelig for brugerne endnu.

Microsoft lover ellers også flere forbedringer af skytjenesten, når den åbner igen, men lige nu står det uklart, hvad disse forbedringer munder ud i.