Reuters: Apple arbejder på billigere iPhone 4
Denne gang er det noget usædvanligt i rygtesammenhæng nyhedsbureauet Reuters, der har genoplivet rygtet om, at Apple er ved at bygge en billigere 8GB version af den nuværende iPhone 4, som kommer til at blive lanceret dette efterår. Ifølge Macrumors citerer Reuters ”to folk med kendskab til sagen".
Telefonen skal ifølge kilderne udstyres med 8 GB flash-hukommelse, og den påstås at være sat i produktion hos Toshiba i Japan og Samsung i Sydkorea.
Telefonen, der ikke kommer til at koste ret meget mere end den nuværende iPhone 3GS er sat til at komme i slutningen af september i selskab med den kommende iPhone 5.
Og det er så her at Reuters-rygtet tager en drejning i retning af den kommede iPhone 5, som siges at komme med en større skærm, 8 megapixel kamera og en bedre antenne end den nuværende topmodel. På designsiden er der ellers ikke udsigt til de store ændringer, hvis nyhedsbureauets historie står til troende.
Mere om sagen
Siden redaktionen publicerede denne fortælling er der kommet nyt i sagen. Redaktionen gik et skridt videre. 17/8/2011 kom den efterfølgende historie med nyheden om Stor engelsk operatør: “iPhone 5 kommer 13. september” – Næste artikel om temaet finder du her. Seneste højaktuelle stof om “iPhone” finder du i denne spalte..