Ringenes Herre på mobiltelefonen fra Orange
Nemlig når Orange lader Gandalf, Frodo, Sam, Merry og Pippin rykke ind på mobiltelefonerne og lader dem optage kampen mod De sorte ryttere og andre onde magter.
Orange bliver den officiel sponsor for Lords of The Rings. Ikke bare i Danmark, men tillige i Frankrig, England, Schweiz, Holland og Belgien.
– Det er Oranges første internationale satsning i Orange internationale sponsorstrategi, siger Tina Agerskov, Orange's Sponsorship and Event Manager.
Om et par uger lancerer Orange de første af i alt fire nye Lords of The Rings spil, som vil blive en demonstration af hvor langt man er kommet med udviklingen af underholdning på Orange’s multiplatform af taletelefoni, WAP, SMS og Internettet.
– Spillerne er en spændende og eventyrlig rejse ind i elvernes verden, siger Tina Agerskov. Foran sin PC og/eller med mobiltelefonen i hånden, kan man komme dybt ind i Tolkiens univers og deltage i det gode kamp mod det onde
Men Orange's Tolkien-satsning er meget andet og mere end spil. Ringetoner og logoer er en selvfølge. Også oversættelse af tekster fra dansk til middelaldersprog i runeskrift eller elversprog er blandt de mange initiativer, som Orange over store dele af Europa vil forkæle de hundredtusinder Tolkiens-fans med.
– Som i rigtige eventyr skal man ikke starte med at fortælle slutningen, mener Tina Agerskov. Vi vil hellere lade overraskelserne komme strømmende med jævne mellemrum i Hobitternes tidsalder, som vi er på vej ind i.