Rør ikke vores Blackberry
Sagen drejer sig om flere forskellige patenter, som firmaet NTP hævder, Research in Motion (RiM) ikke har respekteret. Men FBI er nu bange for, at en sag mellem RiM og NTP kan lamme RiM’s tjenester, hvilket vil ramme mange af FBI’s agenter, som bruger Blakberry terminaler i deres arbejde og derfor er afhængig af RiM’s tjenester og support.
FBI har nu fået en føderal domstol til at fastslå, at alle afgørelser vedrørende RiM’s produkter skal udskydes 90 dage, for ikke at hindre FBI’s arbejde.
Hvordan FBI håndterer deres tekniske fejl og driftsforstyrrelser til hverdag vides ikke, men man må da håbe, at de har en eller anden form for backup.