Rullende kamera er en af Sony Ericssons nyheder

Et smugkig i Sony Ericssons godt bevogtede montre afslører en endnu ikke lanceret Bluetooth Motion Cam

Rullende kamera er en af Sony Ericssons nyheder

Kameraet er et usædvanligt syn. Går man ud fra billederne, er det som en stor tennisbold og ligeså rund. Bolden hviler på små hjul og bagpå stikker et støttehjul ud. I overensstemmelse med de få specifikationer som vises på skærmen i Sony Ericssons montre, har kameraet Bluetooth og tager billeder i VGA-opløsning.

Vist på en film i montren ruller kameraet på sine hjul gennem et kontorlandskab. Til den side, hvor støttehjulet stikker ud, er der placeret en linse og noget der ligner en lampe med det formål at lyse motivet op.