Rygte: Apple dropper “push-opdateringer” på iPhone

Apples forsøg på at lade tredjepartsprogrammer blive opdateret uden at programmet selv er aktivt, har taget en ny drejning.

Rygte: Apple dropper “push-opdateringer” på iPhone

Apples har indtil videre ikke tænkt sig at give tredjepartsudviklere mulighed for at opdatere programmer, der ligger i baggrunden på iPhone, som chat-programmer. Det gør det svært for tredjepartsudviklerne at udvikle bestemte programmer, der kræver en løbende baggrundsopdatering.

Oprindeligt skulle Apple have udviklet såkaldt Background Push, hvor tredjepartsprogrammer kunne ligge i baggrunden og alligevel være opdaterede via en cloudserver. Den idé lader Apple nu til måske at ville skrotte, ifølge MacRumors.

MacRumors hører fra pålidelige kilder, at Apple nu i stedet arbejder på at åbne op for at tredjepartsprogrammer kan køre i baggrunden, helt enkelt. En sådan opgradering skulle dukke op tidligst i iPhone Software 3.0.