Rygte: Apple på vej med 11″ iPad – men ingen iPhone SE 2

Rygte: Apple på vej med 11 tommers iPad, men ingen nye iPhones før til efteråret - dermed ingen iPhone SE 2 i denne omgang.

Rygte: Apple på vej med 11″ iPad – men ingen iPhone SE 2

Efter sigende er Apple i gang med at udvikle en iPad Pro-model på 11 tommer. Til gengæld kan vi kigge i vejviseren efter en iPhone SE 2. Det siger rygter, der stammer fra Taiwan, i hvert fald.

 

To nye iPads på WWDc 2018

Den kinesisksprogede Economic Daily News skriver, at Apple vil præsentere to nye iPads ved deres udviklerevent WWDC 2018 i juni måned. Den ene altså en Pro-model på 11 tommer og den anden en opdatering af 12,9 tommers modellen.

Der er dog usikkerhed om, hvorvidt artiklen henviser til en opdateret version af 10,5 tommers Pro-modellen, men leveringsvinduet passer med et investormemo fra Jun Zhang fra Rosenblatt.

Se også: Billige priser på iPads

For og imod iPad på 11 tommer

Det kunne godt give mening med en 11 tommers iPad, for der har også været rygter om, at Apple ville fjerne hjemknappen fra kommende iPads og i stedet benytte Face ID. På den måde kan kanterne om skærmen blive meget smallere og derfor give mere plads til skærmen.

Nu er Economic Daily News ikke den mest pålidelige kilde, når det kommer til specifikationer for nye enheder, og der er ingen der siger, at Apple gør skærmen større, selvom kanterne måske bliver smallere. Man kan vende det om og sige, at dt ikke rigtig giver mening at have en iPad på 10,5 tommer, 11 tommer og 12,9 tommer.

Se også: Test af de bedste tablets

Hvad med iPhone SE 2?

I artiklen står også, at Apple ikke har planer om nogen nye telefoner her i første halvdel af 2018. Der har ellers været rygter om en iPhone SE 2, hvilket vil være på høje tid, eftersom den første SE-model er to år gammel nu.

Dét ville give mere mening, hvis Apple kommer med iPhone SE 2. iPhone SE viste sig at være rigtig populær, men den er meget outdatet i forhold til alt andet på markedet i dag og det er meget tiltrængt med en opgradering. Med de nye skærmformater og -teknikker vi Apple kunne lave en iPhone SE 2 med skærm på 4,5 tommer uden at telefonen rent fysisk vil blive større end den nuværende med skærm på 4 tommer.

Se også: Anmeldelse af iPhone

Seneste nyt

Tematikken slutter ikke her. katrine fulgte op på historien. d. 23/2/2018 gik vi videre med temaet i en artikel omkring Ny Apple-ansøgning indikerer snarlig iPad-lanceringKlik her for at læse den påfølgende artikel.. De seneste nyheder om temaet kan du læse her.