Rygte: HTC One X får Jelly Bean i oktober
Hvs du har en ulåst HTC One X, vil du kunne opdatere styresystemet til Android 4.1 – måske bedre kendt som Jelly Bean – i oktober. Det skriver hjemmesiden PhoneArena.
Hvis man har en One X, der indeholder operatørmodifikationer og derfor er bundet til operatørens opdateringsplaner, kan man vente at modtage opdateringen "før jul".
Vi har tidligere fortalt, at HTC har bekræftet at Jelly Bean kommer til One X, One S og One XL. Vi vil dog godt pointere at disse nye oplysninger ikke stammer fra HTC og derfor heller ikke er bekræftet af den taiwanesiske producent.
I øjeblikket findes der ingen oplysniger omkring hvornår opdateringen kommer til One S eller One XL.