Rygte: iPhone 3.0 vil rette vitale mangler
For få dage siden kom det frem, at Apple i morgen aften dansk tid vil præsentere den næste generation styresystem til iPhone, der får nummeret 3.0. Den nye version får formentlig en hel del forbedringer, ligesom det var tilfældet med version 2.0, der blandt andet tilføjede muligheden for at installere programmer fra Apples App Store.
Præcis hvilke forbedringer den nye version får, vides endnu ikke, men ifølge sitet Boy Genius Report bliver både MMS og deling af iPhones internetforbindelse med en computer via USB eller Bluetooth en del af nyhederne. Desuden siger Kevin Rose, der er grundlægger af sitet Digg, og tit med varierende held kommer med forudsigelser omkring kommende Apple-produkter, at den nye version 3.0 får copy/paste-funktion, men desværre ikke mulighed for at køre programmer i baggrunden.
Version 3.0 af iPhones styresystem bliver formentlig først tilgængeligt engang til sommer, når der efter al sandsynlighed også bliver præsenteret en ny iPhone. Grunden til det nye styresystem bliver præsenteret nu, skal nok findes i, at det indeholder nye funktioner, som programudviklerne vil kunne begynde at implementere i deres kommende iPhone-programmer allerede nu.
Kilde: Boy Genius Report og Engadget Mobile
Sagen videre
Siden vi kørte denne artikel er der kommet mere til sagen. Redaktionen har holdt fast i temaet. 30/11/1999 gik redaktionen videre og publicerede en artikel der omhandler iPhone 3.0 byder på MMS, bedre chat og rigtig GPS – Klik her for den påfølgende artikel.. Seneste nyheder om iPhone findes her..