Rygte: LG laver skærmene til Apples smarte ur
LG Display og Apple har længe haft et samarbejde, når det gælder produktionen af skærme til blandt andet iPhone og iMac-computere.
Nu er der oplysninger om, at dette samarbejde udvides til at gælde skærme til iWatch, Apples forventede smartwatch.
Det nye skærmpanel siges at måle 1,52 tommer og skal være lavet med plastic oled-teknologi (p-oled) – hvilket tidligere har været brugt til LGs bøjelige smartphone G Flex. Det her kan tolkes sådan, at også iWatch kan få en bøjelig skærm, skriver Intomobile.
Kilde: Masseproduktionen begynder i sommer
Ifølge kilder, som det sydkoreanske site Ddaily har været i kontakt med, planlægger LG at begynde masseproduktionen af skærmpaneler til iWatch allerede til sommer.
Den forventede produktionsperiode skal strække sig fra juli til september i år, og omfatte en volumen af skærme til 2 millioner enheder.
Hvis rygtet om, hvornår LG begynder at producere skærmene, passer, kan det betyde, at Apple har planer om at komme med deres smarte ur i sidste kvartal af 2014.
Mobil.nu har tidligere skrevet om ubekræftede oplysninger, der hævder, at Apple vil lancere iWatch sammen med den næste iPhone i oktober 2014.
Billedet øverst i artiklen er et konceptbillede fra en designer.