Rygte: Lumia 910 og 920 får Windows Phone 8
Det er ingen hemmelig, at Nokia kommer til at være blandt de første til at præsentere mobiler med Windows Phone 8, og som samarbejdspartner med Microsoft kommer den finske gigant formentlig ikke blot til at være blandt de første, men derimod den første med hele to modeller.
Af samme årsag virker de ubekræftede rygter fra siden Wpdang ganske rimelige. På siden fortæller man, at man har oplysninger om en lancering af to nye Windows-mobiler fra Nokia. Det skal ske i forbindelse med Nokia World, som indledes den 5. september.
Man ved ikke meget om de to modeller udover at de begge skal have Windows Phone 8 som styresystem. Det skulle dog være rimelig sikkert, at modellerne får navnene Lumia 910 og Lumia 920. Det er uklart om nogle af dem kommer til at have den Pureview-teknik, som Nokia introducerede med deres Symbian-baserede 41-megapixel mobil, 808 Pureview.