Rygte: Mindre iPad under udvikling

Kilder blandt Apples leverandører afslører, at man i øjeblikket forbereder sig på produktionen af en mindre model af iPad.

Rygte: Mindre iPad under udvikling

Apple skal i løbet af første kvartal næste år komme med mindst en ny iPad-model. Det fortæller flere kilder med indblik i virksomheden hos Apples underleverandør til nyhedsbureauet Reuters.

Flere hardwareleverandører er pt. i færd med at gøre klar til produktionen af en ny model. Her er bl.a. tale om leverandører af batterier, chassis og komponenter til berøringsfølsomme skærme.

Ifølge oplysningerne vil den kommende iPad blive mindre og lettere, men alligevel have en skærm med højere opløsning. Andre kilder mener, at den kommer til at fylde cirka halvdelen af den forrige model.

En andne kilde fortæller at den er udrustet med kamera på både fronten og bagsiden, hvilket kunne tyde på at Facetime-tjenesten til videosamtale er inkluderet.