Rygte: Næste iPhone bliver tyndere
Denne gang er det et formodet silikonecase eller cover til den kommende iPhone 5, der skal give os et hint om, hvad vi har i vente, når den nye sag forhåbentlig kommer på markedet til september. Dagens rygte omkring lanceringen siger, at vi kan forvente at se iPhone 5 i løbet af 2. uge i september, så der er efterhånden håb for de utålmodige. Det skriver blandt andet Macrumors.
Tilbage til den del der handler om formen på den kommende telefon, er man på hjemmesiden Mobilefun kommet i besiddelse af billeder der angiveligt skulle forestille et cover til den kommende 5’er, og skal vi tro billederne, så er der på den designmæssige front en masse nyt.
Skærmen vokser fra 3,5 tommer til 4 tommer, og den kommer til at gå helt til kanten af enheden. På bagsiden afslører coveret, at designet mere peger i retning af den lidt kurvede iPhone 3G end den nuværende flade iPhone 4.
Det, der gør denne historie til noget lidt særligt, er, at der ifølge 9to5mac ikke længere kun er tale om en mockup, som vi tidligere har set, men at det ifølge kilderne rent faktisk er et cover, eller et case om man vil, som er fremstillet i mange eksemplarer af asiatiske producenter, der i færd med at etablere det kommende case/cover-marked.
Flere artikler om iPhone
Få efterfølgende nyt i kronologien og tjek seneste nyt om temaet. Redaktionen holdt fast i sin interesse i tematikken. Allerede d. 26/7/2011 kørte vi en opfølgning med et indlæg omkring Facebook-app til iPad skjult i iPhone-app – Klik her for at gå til artiklen.. Få også seneste nyt om emnet her.