Rygte: Nokia Lumia 900 snart i Europa

Nokia lancerede flagskibsmodellen Lumia 900 eksklusivt på det amerikanske marked, men nu er der kommet oplysninger om at modellen snart lanceres i Storbritannien.

Rygte: Nokia Lumia 900 snart i Europa

Lumia 900 skal lanceres i Storbritannien allerede i slutningen af april. Sådan lyder det fra mobilkæden Phones 4 U.

På deres hjemmeside kan man læse at Nokia Lumia 900 vil blive leveret til kunder fra og med d. 27. april – en dato, der betyder at den hvide variant af telefonen sandsynligvis også vil være tilgængelig.

Også forhandleren Carphone Warehouse oplyser at Lumia 900 bliver tilgængelig hos dem, men her er man noget mere forsigtig med lanceringsdatoen og skriver at det aktuelt er fra og med "maj 2012".

Nokia i Danmark har også Lumia 900 på deres hjemmeside, men vi kender endnu ikke til nogle specifikke oplysninger omkring lanceringsdato på det danske marked.